SMYKKER Moderne samling af halskæder med mangeartede symboler, fx dødningehoveder, kors og torshammer, tilhørende Carsten Olsen, bedre kendt som “Den skaldede kok”.

.

Smykker og ædelsten, sammen med andre betegnelser for disse prydgenstande af sten, glas, mineral og metal, fx juveler, diamanter, smykkesten og krystal, symboliserer smykker og ædelsten primært skønhed, rigdom, åndelig kraft, renhed og himmelsk lys og bruges som attributter og amuletter og udsmykning på menneskekroppen (fingre, hals, øre m.m.), på tøjet og til fx kroner og diademer. Flere af prydgenstandenes navne er også blevet overført på især kvindelig skønhed, fx smykke, juvel, safir og rubin.

Inden for buddhismen hedder en retning “Diamantfartøjet”, Vajrayana; en vajra er også en magisk stav. Den buddhistiske trosbekendelse: “Jeg tager min tilflugt til Buddha, Dharma og Sangha”, kaldes Triratna, De Tre Juveler. I Japan hører juvelen sammen med sværdet og spejlet til kejserhusets regalier. I Johs. Åb. 21 skildres Det Himmelske Jerusalem som en by, hvis “stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis”, og i dens bymur er der 12 grundsten prydet med hver sin slags ædelsten og 12 perleporte. I middelalderlegender om den hellige gral berettes det, at nadverkalken ved Jesu sidste måltid blev dannet af de funklende ædelsten, som Lucifer ved sin nedstyrtning fra himlen havde tabt.

I mytologien er det ofte dværge eller smede under jorden, der laver de væsentligste smykker og attributter til guder og helte. Thors hammer, Mjølner, blev lavet af dværge, og blev – og bliver – båret som halssmykke af mange nordboer, bl.a. som konkurrent til det kristne halssmykke: korset. Også Frejas halskæde Brisingamen er et klenodie lavet af smede under jorden. Som det er tilfældet med guldskatte, kan også ædelsten og juveler være bevogtet af drager i sagn og folkedigtning; juveler kan også sidde i ansigtet på en drage.

Hver af de talrige juveler tillægges bestemte egenskaber, bl.a. pga. farverne, fx ametyst fromhed, krystal klarsyn og esoterisk viden, rubin kærlighed og safir sandhed. De knyttes også sammen med hver sin måned og hver sit tegn i Dyrekredsen. Krystal har været brugt til at spå i, krystallomanti, jævnfør det overførte udtryk: “Jeg ser i min krystalkugle, at (...)”. I middelalderens verdensbillede kaldtes den yderste sfære i Universet “krystalsfæren eller -himlen”; sfærernes krystallinske lyd, “sfærernes musik”, blev sat i gang af himmellegemernes bevægelse.

Smykker har gang på gang haft symbolsk funktion i litterære værker; nævnes skal kun titlen på H.A. Brorsons Troens rare Klenodie (klenodie = smykke), 1737, og Ib Michaels Sorte huller, 2007, med et ejendommeligt vajra-lignende tvillingestjerne- og lyn-smykke.

Se også sten, rav, jade, guld, sølv, vajra, krone, kors, herskersymboler, attribut, amulet, skat, perle, spejl og glas og tatovering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig