perle

Perle, symboliserer bl.a. skønhed, rigdom, renhed, uskyld, fuldkommenhed, hemmelig, esoterisk viden, kvindelighed, frugtbarhed, fødsel og genfødsel. Perler forbindes med vandet og med Månen, kan opfattes som frugten af mødet mellem det himmelske lys (jævnfør at perlen fluoriscerer) og vandet på Jorden, en forening af ild og vand, idet lynet gik gennem muslingeskallerne. I græsk mytologi er Afrodite “Perlernes Dronning”, skabt ved at Zeus som et lyn gennembrød muslingeskallen. Et lignende motiv findes i kinesisk mytologi, hvor himmeldragen, lynet og perlen er forbundne. I Kina kunne døde få perler lagt i munden. I Japan er perler (eller juveler) blandt de tre kejserlige regalier, sammen med sværdet og spejlet, genstande der blev bragt fra shintogudernes himmel ned til kejserhuset. I hinduismen er en perle Shivas 3. øje og i buddhismen Buddhas, som symbol på åndelig fuldkommenhed.

I gnosticismen er perlen symbol på den frelsessøgende sjæl, fx i Thomasakternes såkaldte “Sangen om perlen”, hvor en kongesøn sendes til Egypten for at hente perlen, der vogtes af en jordomsluttende slange; perlen er her dobbelttydig, typisk for en dualistisk tilværelsesforståelse: Den er sjælen, men fortabt, og den skal generobres; fanget i en krop er det vanskeligt at finde sit egentlige urhjem. Jesus bruger perlen som metafor for Guds Rige, fx Matt. 13,45-46. I Johs. Åb. 21, 21 findes det markante billede af Det Ny Jerusalem som en gylden stad forsynet med 12 perleporte.

Perler bruges især som smykker, enkeltvis eller fx i kæder, perlerækker. I overført betydning kan perle bruges om en person, fx en meget hjælpsom, og en “ren perle”, eller “lille perle” om noget veludført, fx et smukt musikstykke, en bog eller et særlig fornemt mål i fodbold. Fra Matt. 7,6 stammer udtrykket “kast ikke jeres perler for svin”, der i dag overført kan bruges om at ødsle med noget over for nogen, der ikke forstår at værdsætte det. Perle kan også bruges om noget, der ligner en perle, fx en tåre eller dråbe; perlende betyder bl.a. livfuld, perlehumør meget godt humør og perlerække kan fx være en imponerende række af kunstnere eller smukke tænder, jævnfør den tidligere tandpasta “Perletand”.

En perlerække er også kransen af perler brugt til bøn, rosenkransen.

I Henrik Wivels essays fra 2001, Perlen, tolkes et maleri af den nederlandske maler Johannes Vermeer, “Kvinden med vægten”, 1664, hvor en gravid, madonnaagtig kvinde vejer perler: “De lysende perler, kvinden vejer på sin vægt, er selve livets. Livet i den skrøbelige balance, hvortil barnet fødes ... kroppens sårbare hylster ”fra evighed til evighed“.” John Steinbeck skrev 1945 den folkeligt-allegoriske fortælling Perlen om en fattig fisker, der en dag dykker og finder en virkelig stor perle til sin kone og sit barn. I Karen Blixens “En Historie om en Perle”, 1942, er det allegoriske også tydeligt: Et nygift par opholder sig i Norge; han har givet hende et halsbånd med 52 perler; en dag taber hun det, og det går i stykker, og de må have det repareret; men da de får det tilbage, er der nu 53 perler på det.

Se også smykker, ædelsten, rosenkrans, dør og port og musling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig