attribut

Attribut, Guder, helte og hellige personer afbildes ofte med en eller flere genstande, som symboliserer deres herskende egenskaber. Her skal gives eksempler fra nordisk mytologi: Odins visdom synliggøres ved de to ravne, Hugin og Munin, “Tanken” og “Erindringen”, dvs. hans evne til at se ud i alle tider og steder; mens Thors styrke som dæmonbekæmper gives i hans hammer Mjølner, der som en boomerang vender tilbage til ham; Heimdal som vogterguden symboliseres gennem hans Gjallarhorn, der vil advare aserne; Frejas skønhed og frugtbarhed vises ved smykket Brisingamen, mens Frejs frugtbarhed potenseres af hans fallos, stor som et støtteben. Heimdals karakter af vogterguddom symboliseres gennem hans Gjallarhorn. Iduns evige ungdom visualiseres af hendes guldæbler osv.

På en måde er hele det mytologiske kosmos også fuldt af attributter, fx er verdenstræet Yggdrasil et helt udstyrsstykke, og Valhal forsynes af det evigt gendannede svin Særimner og strømme af mytologisk mjød. Guld er grundgenstanden, som sikrer rigdom og fred, men er også anledning til alskens konflikt. I rituel sammenhæng har der også været faste hellige genstande, fx i vølvens udstyr under sejd.

Andre eksempler er de 4 evangelister, Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, der som attributter har engel, løve, okse og ørn. Sankt Peters attribut er (himmeriges) nøgle. Lægeguden Asklepios har slangen som attribut. Leen og timeglasset er blandt Dødens attributter. En attribut, fx Thors hammer i mytologien, kan blive til en amulet, fx udformet som den thorshammer, der i virkelighedens verden bæres af en person som halssmykke og magisk kraftgiver.