KORS Korset er også Livets Træ i denne mosaik fra 1100-tallet i apsis i San Clementekirken, Rom.

.

Kors, symboliserer kristendommen, lidelse og død, men også frelse og opstandelse og – for nogle korstypers vedkommende – frugtbarhed og Solens bevægelse som et hjul og måske de fire verdenshjørner. De fleste korstyper er kædet sammen med kristendommen og Jesu korsfæstelse, dvs. henrettelse på et kors. Henrettelsesmetoden, at blive hængt op på et kors, en opretstående træpæl evt. med en tværplanke, kendes fra persisk og romersk praksis; metoden er ualmindelig brutal, og Jesus på korset kan bl.a. tolkes som absolut nulsituation i gudsforladthed. Men korsfæstelsen gengives på bl.a. krucifikser på to måder: Enten er Jesus den lidende, smerternes mand, forvreden og blodig, eller også er han triumferende og breder armene velsignende ud, og korset bliver på en måde Livets Træ og kan på fremstillinger være forsynet med grønne blade mv. Jesu lidelse og død er stedfortrædende og tolkes som syndsforladende og livgivende for andre.

Blandt de almindeligste kristne kors er det latinske, det græske, Sankt Georgkors, malteserkors og ringkors. Men flere korstyper har eksisteret før kristendommen eller i andre kulturer. Det gælder fx det egypiske ankh-kors, en hieroglyf med betydningen “liv”, som overtages af den koptiske kirke. Og det gælder hagekorset eller svastikaen, som er udbredt i indoeuropæisk kultur, fx i Indien og i det gamle Norden og også findes i Kina og Japan. Svastika betyder på sanskrit “tegn for god lykke”, og tegnet er et lykketegn, med rod i et soltegn. I nazismen, der brugte symboler fra Nordens hedenske periode, var hagekorset et centralt symbol sammen med den falliske hilseform “Heil Hitler” og er derfor for evigt forhadt og ubrugeligt. Når der fx på Carlsbergs bygninger i Valby findes hagekors, har det intet med nazismen at gøre – bygningerne er fra før nazismen –, men derimod med indisk eller indoeuropæisk symbolik, hvori også fx elefanterne indgår.

Korset er indgået som symbol for kristendommen som sådan, fx i korsfarerperioden, begyndende 1095, hvor der i en række korstog kæmpedes om herredømmet over især Jerusalem med muslimerne, halvmånens og sværdets folk. Korsfarerne havde et kors syet på deres dragt og flag med kors på blev også almindelige.

Hjælpeorganisationen Røde Kors hedder i muslimske lande Røde Halvmåne. Kors anvendes på gravsten og i dødsannoncer, i vore dage også generelt, uden nødvendig kristen tilknytning.

“Kors” har en række medbetydninger; man kan tale om “at bære sit kors”, dvs. sin byrde og skæbne eller at gå i Jesu fodspor; et “kors for tanken” er det paradoks, at Jesus lod sig korsfæste for at frelse. At gøre eller slå korsets tegn anvendes i kirkelig sammenhæng af præsten som sejrs-, freds- og trostegn og i folketro som ondtafværgende trylleformularer, og korsformen er almindelig i amuletter, fx som halssmykker. I en række salmer, bl.a. Grundtvigs “Tag det sorte kors fra graven!”, 1832, beskrives påskeunderet som, at “Guddomsmanden” sprænger dødens bånd, som var det Føniksfuglen, der opstod fra sin askekrukke. I Agnus Dei lyder det: “O du Guds Lam uskyldig, / for os på korset slagtet!”. I Agnus Dei-fremstillinger af Jesus ses han ofte bærende et korsbanner. I tekster fra pietistiske og herrnhutiske kredse understreges det lidelsesprægede i korssår-symbolikken ved fx at blive sammenstillet med nadveren. Nogle salmer og sange kan også spille på, at korset indgår i det danske flag Dannebrog, der mirakuløst faldt ned under et “korstog” i Estland: “Nu vajer korset højt i folkets banner”, kan Chr. Richardt fx skrive i 1861. En række lande har et kors i deres flag. Malteserkorset blev brugt som firmamærke for De Danske Spritfabrikker og DFDS. Ridderordener mv. bruger en lang række kors som æresmærker, fx storkors, ridderkors, Jernkorset.

Polemisk skriver Søren Kierkegaard under “kirkekampen” kort før sin død i 1855, at mens Jesus led og bar sit kors på ryggen, bærer nutidens bisper korset på brystet, som borgerlige hæderstegn: De har kors og bånd og stjerner på og viser dem pralende frem. Barsk er tonen også i Ole Sarvigs beskrivelse af huse “med kors- og krydsøjne”, som et gennemgående symbol for isolation og apati i hans store digtkreds fra 1940'erne. I forbindelse med kampen mod islamistisk terror brugte præsident George W. Bush udtrykket “crusade”, “korstog”; det blev taget særdeles unådigt op i muslimske kredse, som om der nu skulle indledes en ny kristen korsfarertid.

Se også blod, krucifiks, kristussymboler, ordener og træ.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig