spind

SPIND Tegning fra tegneseriehæfte fra Ise-helligdommene i Japan, der viser scenen fra shinto-mytologien med de himmelske væversker.

.

Artikelstart

Spind, symboliserer livet, tiden og skæbnen. Skæbnemagter, ofte skildret som tre gudinder, væver den enkeltes livstråd og former sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid i en kosmisk plan, et universelt spind. Den græske filosof Filon kaldte vores verden “Guds skønne vævning”. Skaberen kan skildres som Den Store Væver, der spinder verdens mønster. De lodrette tråde, trenden, og de vandrette, skudgarnet, tolkes som henholdsvis noget maskulint og feminint, og de danner tilsammen en række kors. I shinto-mytologien er der en hellig vævesal, hvor solgudinden Amaterasu overvåger vævningen af de guddommelige klæder udført af de himmelske væversker; denne myte udfoldes som rite af præstinder i Ise-helligdommene for Amaterasu. I byzantinsk kunst ses jomfru Maria ofte ved spinderokken i bebudelsesscener.

At sidde ved spinderokken er en typisk kvindelig syssel; i folkeeventyr kan spindekonen være en god eller ond fe; i “Tornerose” sørger den onde fe for, at Tornerose i puberteten stikker sig på en tén under spindearbejdet og falder i en dødlignende dvale. Spinderokken kan i nogle eventyr optræde som en slags lykkehjul.

Også edderkoppens spind eller spindelvæv kan antage mytologisk eller eventyrlig karakter; dens spind kan sammenlignes med Solen og dens stråler. Spindet kan fange, indhylle, skjule, som det fx ses i kristendommens forestilling om Djævelens snarer, i den antikke labyrints irgange og i hinduismens mayabegreb: den sande verden skjult i illusionens slør og mennesket fanget i den uoplyste verden som i et spind.

Spind kan bruges overført om at føle sig fanget i et uoverskueligt system. At spinde bruges bl.a. om en kompliceret sammenhæng; i en fortælling kan der “spindes en ende”. “På spindesiden” er en omskrivning for “vedrørende kvinder” i modsætning til den mandlige “på sværdsiden”. “Hjernespind” og “tankespind” betyder urealistiske forestillinger.

En roman af Halldor Laxness hedder Den store Væver fra Kashmir, 1927. “Væv” og “at væve” bruges overført om fx strukturer, der minder om noget vævet, om noget, der knytter sammen, og om tom og uendelig snak.

Se også bånd, edderkop, net, skæbne, tén, Tornerose og lykke.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig