Seglen, høstredskab, en slags le, der især forbindes med frugtbarhed, tiden og døden: Døden høster de levende som bonden høster sit modne korn. Dødssymbolikken bruges bl.a. i den apokalyptiske skildring i Johs. Åb. 14, 14-20 af Menneskesønnen og hans hjælpende engle, der høster mennesker med skarpe segl.

Segl var attribut for den græske gud for tiden, Kronos (romersk: Saturnus). Kronos kastrerede sin far Uranos med sit våben, en segl, en slags krumsværd.

Seglen forbindes også med Månens segl. Måneseglen optræder i mange islamiske landes statsvåben. Måneseglen kan dog også, som det gælder Månen som helhed, forbindes med døden; det ses fx i et komplekst billede af dødsangsten i Thøger Larsens digt “Septembernat”, 1925: “mejende gaar Vindens / maaneblanke Leer”; døden klinger også igennem i billedet af leen og lyden i digtet “Jens Højby”, 1905: “I Gaarden stryges en Le med Klem. / De lange Staalstrøg hvæse. / Stift krummer sig Lyden frem, / som snydt af en næb-lang Næse.” Angående kommunismens hovedsymbol hammer og segl, se politiske ideologiers symboler.

Se også død, le, Månen, seglet og tiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig