seglen

Seglen, høstredskab, en slags le, der især forbindes med frugtbarhed, tiden og døden: Døden høster de levende som bonden høster sit modne korn. Dødssymbolikken bruges bl.a. i den apokalyptiske skildring i Johs. Åb. 14, 14-20 af Menneskesønnen og hans hjælpende engle, der høster mennesker med skarpe segl.

Segl var attribut for den græske gud for tiden, Kronos (romersk: Saturnus). Kronos kastrerede sin far Uranos med sit våben, en segl, en slags krumsværd.

Seglen forbindes også med Månens segl. Måneseglen optræder i mange islamiske landes statsvåben. Måneseglen kan dog også, som det gælder Månen som helhed, forbindes med døden; det ses fx i et komplekst billede af dødsangsten i Thøger Larsens digt “Septembernat”, 1925: “mejende gaar Vindens / maaneblanke Leer”; døden klinger også igennem i billedet af leen og lyden i digtet “Jens Højby”, 1905: “I Gaarden stryges en Le med Klem. / De lange Staalstrøg hvæse. / Stift krummer sig Lyden frem, / som snydt af en næb-lang Næse.” Angående kommunismens hovedsymbol hammer og segl, se politiske ideologiers symboler.

Se også død, le, Månen, seglet og tiden.