frugter, frugtbarhed

Artikelstart

Frugter, frugtbarhed, Frugter symboliserer – ganske naturligt – frugtbarhed. Hver frugt kan desuden have sin egen symbolik (æble og citrusfrugterne appelsin og citron) ved fx at være knyttet til syndefaldsmyten eller folkelige traditioner.

Religioner, der lægger vægt på frugtbarhed her og nu i planteliv, blandt husdyr og hos mennesker, kaldes frugtbarhedsreligioner, i modsætning til religioner, der lægger vægt på kommende eller hinsidig frelse eller forløsning. I frugtbarhedsreligioner deltager hele naturen i menneskenes ritualer: De centrale guder kan være den mandlige himmel-, sol-, torden- og regngud og den kvindelige Moder Jord-gudinde. Mødet mellem dem foregår rituelt ved, at menneskene spiller guderne i et agerbrugs- eller kvægavlsdrama af seksuel karakter (et helligt bryllup), hvor gudinden befrugtes, og jord og kvæg garderes for den kommende periode. Rytmen i samfundet bindes sammen med årstidernes skiften, så der foregår et skift mellem sommer og vinter og mellem liv og død. Gudinden kan dø med vinteren og genopstå ved forårets komme.

Blandt frugtbarhedsreligioner kan nævnes de antikke græske og romerske, iblandet en række kulter fra Mellemøsten, og den førkristne nordiske religion. I folkereligioner kan frugbarhedsaspektet være overlevet helt op til vore dage, også i kulturer, der domineres af frelsesreligioner. Selvom Jomfru Maria blev brugt til at bekæmpe frugtbarhedsgudinder som nordiske Freja og antikke Kybele, bliver en del af de ritualer, der knyttes til Maria, netop domineret af frugtbarheden, forårets komme, det lille Jesusbarns fødsel, fiskenes mængde osv.

Af faste udtryk med overført betydning kan nævnes: “bære frugt” eller “sætte frugt”.

Se også årstider, seksualitet, fallos og syndefald.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig