syndefald

Artikelstart

Syndefald, Mange religioners myter beretter om et fald fra en oprindelig, paradisisk tilstand, som en forklaring på, hvorfor mennesket lever udspændt mellem det gode og det onde og på, hvorfor det skal dø. Nogle religioner tolker faldet som et resultat af, at mennesket synder. Mest markant ses det i den bibelske syndefaldsmyte i 1. Mosebog 3. Her ses faldet som menneskets oprør mod Gud; mennesket vil selv være som Gud, dvs. alvidende og evigt, det vil have både Livets Træ og Træet til Kundskab om Godt og Ondt, men da det (eller de: Adam og Eva) spiser frugten af Kundskabens Træ, dvs. bliver et bevidst, tænkende, voksent individ (man kunne også sige: da det bliver menneske), må det drives ud af Edens Have, dvs. ud af den ubevidste, dyriske, vegetative, barnlige dimension. Myten forklarer menneskets grundvilkår: Det skal dø, det skal arbejde for føden, det skal reproducere sig (seksualiteten kommer derved ind i verden), og det har med bevidstheden også fået en moralsk kodeks, det kan handle godt eller ondt, det kan synde. Syndefaldet er ofte blevet forstået som snævert knyttet til seksualiteten, hvilket har ført til vældige tabueringer, men seksualiteten er ikke kernen i myten, snarest et biprodukt, og seksualitet ses i øvrigt inden for jødedommen som en velsignelse. Slangen lokker ikke med seksualitet, men med udødelighed, dvs. gudestatus, og den kan – som filosoffen Hegel har gjort det – tolkes som en central figur i Adam og Evas bliven til som erkendende mennesker.

Brugen af syndefaldet i billedkunst og litteratur er omfattende. Som et lille dansk eksempel skal nævnes Anders Bodelsens novelle “Drivhuset”, 1967: Her lever børn i et villakvarter primært i legens uskyldsdimension, men en dag overskrider en dreng og en pige de voksnes tabu om ikke at gå ind over gærdet til et drivhus. Den begyndende seksualitet kommer ind i parrets verden, de lægger sig sammen i det tropisk-voldsomme drivhus, og i hvert fald pigen, tidligt kønsmoden, vil aldrig kunne deltage i børnenes uskyldige leg mere.

Nævnes kan også H.C. Andersens eventyr “Paradisets Have”, 1839, H.C. Branners novelle “Den første morgen”, 1944, Martin A. Hansens novelle “Synden”, 1955, samt Nils Malmros' film Kundskabens Træ, 1981.

Litt.: Peter Wissing og Hans Mølbjerg, Hvidbjørn og Syndefald, 1973.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig