BRYST På denne allegoriske miniature fra 1400-tallet dier to vise af Visdommens gudindes bryster.

.

Bryst, betegnelse for dels brystkassens forside, dels kvindens bryster. I overført forstand kan bryst betyde styrke og mandighed: “der skal et stærkt bryst til”, “at have hår på brystet”, “at bryste sig”. “At bryste sig” har dels en overført betydning: at blære sig, dels en kropssproglig: at skyde brystet frem (fx som Thomas Gravesen under en fodboldkamp). “At slå sig for brystet” kan dels være tegn på selvtilfredshed og styrke (som Tarzan i junglen), dels på sorg eller beskæmmelse; i sidstnævnte betydning kendes det fx fra Luk. 18,13, hvor en tolder “slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig!”. At blotte brystet, fx ved at sønderrive tøjet, kan være tegn på ydmyghed og anger. I de seneste år ser man under sportskampe to mandlige medspillere støde brysterne sammen helt rituelt, når en særlig fornem detalje (fx målscoring) er lykkedes. Også centrale indvortes kvaliteter kan relateres til brystet; brystet kan som hjertet være sæde for sjælen og følelserne. Søren Kierkegaard “sværtede brystet”, dvs. gjorde sig så ubehagelig, at han tvang Regine til at hæve forlovelsen.

Kvindens bryster har to centrale og sammenhængende funktioner: amning og seksualitet. Deres symbolfunktion er knyttet sammen med frugtbarhed, moderskab, omsorg og kærlighed. Religionshistorien kan vise gudinder med særdeles fyldige attributter eller mangebrystede, fx i en statue fra 1. årh. fra Eleusis af Artemis polymastos (Diana); hun er som en hel frugtkurv af frodighed. Jesusbarnet på Jomfru Marias skød er et hyppigt motiv, sjældnere en amning. Som seksualsymbol omgærdes (bare) bryster med tabu, indtil nyeste tid i Vesten, hvor frigjort- og naturlighed har fremmet en topløs mode på stranden. Kvindebevægelsen “satte brysterne fri”, og bh'en blev opfattet som symbol på borgerskabets – og mændenes – snærende bånd. Kvindebrysters skønhed og vellystighed er et hyppigt, i perioder tabueret og derfor omskrevet, motiv i kunst og litteratur. De er som universelle halvkloder; deres på en gang bløde og spændte form er et mirakel osv. Men også mere grovkornede udtryk er brugt: “barm” er vel neutralt, “patter” folkeligt-vulgært, “Babs og Nutte”, ja, døm selv. En særlig kvalm term bruges af den materialistiske teologiske kandidat Jens Hansen i Poul Martin Møllers En dansk Students Eventyr, 1824: “Frøken Sofie er et velsignet Fruentimmer; hun har saadanne deilige smaa Pakkenusser”; ved siden af kandidaten står den krøllede Frits romantisk fortabt i lette fantasier om dansende piger i hvide gevandter.

Vulgærfreudiansk er det måske at tolke de voksne “pattebørns” overdrevne hang til alkohol, til søde sager eller til at bappe på en snadde som erstatninger for det rigtige moderbryst. Stikke den græske hero Herakles kan de alligevel ikke: Det fortælles, at han sugede så hårdt på gudinden Heras bryster, at mælken sprøjtede tværs over himlen og skabte Mælkevejen.

Se også mælk, nøgenhed, frugtbarhed, mand og kvinde og krop.

Kommentarer (2)

skrev Jens Jacob Prasse

vedr. "en statue fra 1. årh. fra Eleusis af Artemis polymastos":
Kan det være en fejl? Statuen Artemis Polymastros (mange-bryster) kan vist ses i Selcuk museet, uden for Efesos, hvor Artemistemplet lå. Skulle der have stået Efesos i stedet for Eleusis? Måske er der en yngre Artemis statue i Eleusis?

svarede Ida Elisabeth Mørch

Tak for din kommentar. Symbolleksikonet opdateres ikke. Vi lader din kommentar stå til almindelig orientering.
Mvh. redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig