arbejde

Arbejde, er et af de væsentligste fænomener i menneskets tilværelse. Sammen med bevidstheden og sproget definerer det mennesket i forhold til andre dyr. Det er nødvendigt at arbejde for at opretholde tilværelsen, men arbejdet kan både opfattes som en velsignelse og en forbandelse. Hvis mennesket påtvinges arbejde, som ren overlevelse, som slave eller arbejdsmaskine, kan arbejdet være en pestilens. Men især i den protestantiske verden, dvs. fra reformationen og fremefter, udvikles der en arbejdsmoral, hvor arbejdet i høj grad ses som en central mening med livet.

Mennesket drømmer om at være fri for arbejde, men bliver det arbejdsløst og har det fri, fx i ferier, bliver det let enten identitets- eller rastløst. Drømmen om den arbejdsfri tilværelse kobles eventuelt sammen med paradistanken; i paradis – og i barndommen, i otium, i ferier og på helligdage – er mennesket uden arbejde. Det “grå guld”s ophold på alverdens golfbaner er en slags forsmag på paradis. Ved syndefaldet jages Adam og Eva ud af Edens Have, og nu bliver det nødvendigt for Adam at arbejde “i sit ansigts sved”, og Eva at føde børn med smerte.

Jahve skabte verden på 6 dage og hvilede sig på den 7., sabbat (i kristen tradition søndag; i nyeste tid udvidet til weekend). Sabbat blev i den jødiske tradition institutionaliseret som en ren hviledag, hvor man én dag om ugen smagte paradisets ledighed. I én tydning i GT af hviledagen lægges der vægt på, at den er til, for at dyr og trælle kan restituere sig. Drømmen om en frelsestilstand efter livet ses ofte som en kopi af det “oprindelige” paradis. Også i den marxistiske version af riget, det kommunistiske, klasseløse samfund, ses det, at man, hvis man arbejder, gør det af lyst og ellers driver frie åndelige og kunstneriske sysler; til gengæld kritiserede Marx det fremmedgjorte arbejde i kapitalismens periode: Her må arbejderen aflevere produktet af sit arbejde til arbejdsgiveren, må arbejde simpelthen for at eksistere.

“Arbejde”er indgået i en række bevingede ord: “Laboremus pro patria” (“Lad os arbejde for fædrelandet”) var brygger Carl Jacobsens valgsprog og står nu på flere af Carlsbergs bygninger; “Ora et labora” (“Bed og arbejd”) er flere munkeordeners udsagn om, at nok lever munke i kontemplation, men det praktiske arbejde skal også udføres; “Arbeit macht frei” (“Arbejde gør fri”) var den indskrift, der mødte kz-fangerne, når de trådte ind i Auschwitz' helvede; “Arbejde Adler” er navnet på en dansk forening, stiftet 1911. “Arbejde” indgår også i andre faste udtryk og metaforer: “arbejdsbi”, “færdigt arbejde”, “arbejde som en hest”, “arbejdsnarkoman”, “tiden arbejder for eller imod”.

Se også leg, frihed, livsaldre, slaraffenland og penge.