Faust, en litterær figur med så stor betydning som symbol på sider af den titanisk søgende europæiske mand, at han er blevet en prototypisk figur (se typologi) på linje med fx Don Juan og homo faber. Figuren optræder første gang i en tysk folkebog fra 1587 om en alkymist og astrolog, der har en djævel til at hjælpe sig med sin magi, men som til sidst ender i helvede. Bogen blev forbudt i Danmark, da man frygtede, at den kunne anspore svage sjæle til at fremmane djævelen, hvilket bogen giver en præcis “opskrift” på. Mest kendt er figuren dog fra Goethes store (læse)-drama Faust fra 1808 og 1832. Hos Goethe skildres han som en, der lever i en evig, fremadrettet erkendelsesstræben, aldrig i et tilfredsstillet nu, og som derfor forøder sine nærmestes tilværelse, bliver en gudsoprører og slutter pagt med djævelen, Mefisto. Faust bliver et skræmmebillede på europæisk dannelsestradition og udviklingstro. Ganske vist frelses han af den tilgivende Gretchen, som han har forført og svigtet, men det er det egocentriske og dæmoniske ved figuren, der står tilbage.

Disse mørke sider understreges i Thomas Manns vældige roman Dr. Faustus, 1947, den næste milepæl i en ganske omfattende litteratur om Faust. Hos Mann tematiseres Faust som en kunstner, komponisten Adrian Leverkuhn, og relateres til nazismen, der har dæmoniseret den tyske ånd og tanke: “det er nu en gang tyske mennesker, hundredtusinder, der har øvet det, som menneskeheden gyser ved, og alt, hvad der har levet som tysk, står nu som noget afskyeligt og som eksempel på det onde.”

Også i musikkens verden er der skabt et stort antal værker med Faust-motivet, især på grundlag af Goethe, fx Charles Gounods lyriske drama fra 1859.

I dansk litteratur har flere forfattere skrevet om faustiske figurer. Nævnes skal blot en ufærdig skitse af J.P. Jacobsen, “Doktor Faustus” (udgivet 1886), en allegorisk fortælling, der skulle have handlet om Døden, som vil søge den 40-årige Doktor, men Amor beder om, at han kan få 40 år mere. Han får det, men da Døden så opsøger ham, viser det sig, at Faust har levet et dødt liv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig