Verdens ende, begrebet bruges både om noget geografisk og noget kosmologisk-religiøst. I ældre tid havde man fx en forestilling om, at man, hvis man bevægede sig tilstrækkelig langt ud mod kanten af verden = Jorden, ville kunne falde ud i et tomrum. Og verdens ende kan i dag bruges overført om et sted, der ligger endnu længere ude på “bøhlandet” end “den fjerde kartoffelmark”, et fjernt, øde, næsten mytisk eller eventyrligt sted, hvor der ikke sker så meget. Religiøst er verdens ende en eskatologisk forestilling om, at verden = livet som sådant går mod sin ende, går under i en katastrofe eller dommedag. – William Heinesens roman Tårnet ved verdens ende, 1976, foregår i erindringens Torshavn.
Se også apokalypse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.