tunge

Tunge, kan symbolisere bl.a. foragt og aggression, intimitet, fallos, sprog, tale og sang. Tungen kan simpelthen bruges som betegnelse for tale eller sprog, “tungemål”, og i udtrykket “tungetale” et himmelsk sprog. Tungetale skildres fx Ap. Gern. 2, 3ff, som et pinseunder, hvor “tunger som af ild” viser sig og sætter sig på de forsamlede, så de fyldt af Helligånden “begyndte at tale på andre tungemål”. Tungetale er et ekstatisk, karismatisk fænomen i bl.a. Pinsebevægelsen, hvor andre så tyder de tungetalendes “engletale”. I “Giv mig, Gud, en salmetunge”, 1836, bruger N.F.S. Grundtvig metaforen om en lovprisning i ord og sang af Gud, dvs. netop den, der har givet sprogets evne.

At række tunge har mange forskellige betydninger: I vor kultur er det tegn på foragt; hos maorierne, der bruger tungerækning rituelt under krigsdans og på deres udskårne figurer, betyder det bl.a. styrke og udfordring, og i Østen kan det undertiden være en positiv hilseform. Hindugudinden Kali fremstilles med tungerækning som symbol for både skabelse og tilintetgørelse, ildguden Agni har syv røde tunger, og i det fjerne Østen kan såvel dæmoner som dæmonafværgere fremstilles med rakte eller tykke tunger. Tungerækning ses også ofte på masker, fx græske masker til skuespil. Som straf for bl.a. løgn og bagtalelse er i historiens løb undertiden blevet brugt at skære tungen af; det må have været i analfabetiske kulturer. I folkeeventyr er det at udskære tungen på en drage eller trold heltens sejrstegn, og samtidig markerer udskæringen døden.

Mange udtryk med “tunge” peger på organets funktion som tale: “holde tand for tunge”, “få tungen på gled”, “have en skarp tunge”, “onde tunger”, “tungefærdighed”, “være godt skåret for tungebåndet”. At “holde tungen lige i munden” er noget ganske andet end at “tale med to tunger” og være “tvetunget”, der bruges om dobbelttydighed og bevidst løgn og velsagtens er hentet fra forestillingen om slangens tvetungethed, slangen som symbol på giftighed, ondskab, list og Satan. Tvetungede, på grænsen til landsforræderi, blev fx den delegation fra Islamisk Trossamfund, der under Muhammedkarikatur-krisen rejste til Mellemøsten for at “informere”, bl.a. med falske tegninger og medvirkende til, at sindene gik grassat, beskyldt for at være. At slikke sig med tungen om munden kan bl.a. være et seksuelt symbol (jævnfør også tungekys) eller et tegn på lækkersult. Frygtindgydende ulveuhyrer kan have tungen gispende ud af munden og savlet flydende.

Ordsprogsagtigt skriver Suzanne Brøgger i Sølve, 2006, i et essay, der ellers handler om kogt tunge: “Tungen er et lidet lem, der kan prale af store ting. Alle vilde dyr kan tæmmes, men ingen kan tæmme tungen. Den er som en ild, en ildebrand, ingen kan styre.”

Se også mund, spyt, krop og kys.