Trone, et ophøjet og ofte overdådigt udstyret hæderssæde for et lands regent eller for en religiøs leder. Tit er der over tronen udspændt et stykke stof som symbol på himmelhvælvingen og kaldt tronhimmel – i kirkelig sammenhæng baldakin. En sådan “himmel” kan bruges ved talrige lejligheder, fx fødsel, bryllup og begravelse, og kan også bruges i processioner, som det fx kendes i H.C. Andersens eventyr “Keiserens nye Klæder”. En række folkeeventyr slutter med et treleddet “rim”: Helten får en kone (prinsessen) og sidder på en trone med en krone på hovedet, et symbol på, at han er blevet konge, dvs. har realiseret sig selv i køns- og samfundsmæssig sammenhæng. Den gamle orden er død i den tidligere konges skikkelse, og en ny orden er indtrådt, efter en “revolutionær” periode.

Overgangen mellem to tronskift er ofte farlig. En kaosverden, hvor (palads)-revolutionære huserer, indtil tronbestigelsen med dens symbolik, der knytter monarken eller den religiøse leder sammen med det guddommelige, legitimerer magten. Sommetider tolkes selve tronbestigelsen som gudens ankomst til denne verden. En tekst i GT, Esajas 66,1, understreger, at Gud nok sidder på en trone, men at hans format er så formidabelt, at han fylder hele universet: “Himlen er min trone, / jorden min fodskammel. / Hvilket hus skulle I kunne bygge mig?” En række salmer i GT kaldes tronbestigelsessalmer og forkynder Israels konge som indsat af Jahve og sine fjender langt overlegen, de er som potter, der knuses til skår af Jahves udvalgte (fx Salme 2). I forbindelse med kroningen bruges ofte en salving, også kendt i det danske kongehus' traditioner. I himlen sidder guderne på troner; hvor der er tale om polyteisme, sidder de ordnet i rangfølge. En tom tronstol kan være symbol på Gud, der i nogle religioner ikke må ses eller fremstilles. I hinduismen og buddhismen kan guder fremstilles på lotus- eller juvel (diamantkroner.

Inden for kristendommen spiller kong Salomos tronstol en rolle som visdommens trone, og når Jomfru Maria sidder med Jesusbarnet, kan hun tolkes som identisk med denne trone.

Når monarken sidder på sin trone, er han dels ophøjet ved trin og afstand, dels ved fx som den eneste at måtte sidde ned. En ceremoni er audiensen, hvor fx en anmodning skal forelægges, og alskens underdanighed skal symboliseres og vises konkret.

Tronen har sin variant i højsædet, i herreværelsets patriarkstol og i VIP'ers pyntede og ophøjede sæder fx ved indvielser og sportsarrangementer. Myndighedspersoner kan “trone” bag vældige skriveborde.

“Trone” kan bruges synonymt med regentmagt, og en “tronfølger” er en kommende regent. “Trone” kan også anvendes bredere om fx at være i spidsen for noget. “Tronhimmel” er via engelsk canopy indgået som en term i religionssociologien, i Peter Bergers bog The Sacred Canopy, 1967.

Se også konge, herskersymboler og Salomo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig