Sort og hvidt, et modsætningspar blandt farverne, der fx symboliserer mørke og lys, nat og dag, ondt og godt, fjende og ven, satanisk-magisk og uskyldigt-uberørt, negativt og positivt. Hvis man vil nuancere en problemstilling, kan man fx sige “Ikke alt i denne sag er sort og hvidt”. Det er decideret uheldigt, at de sorte og de hvide også bruges om to racer, der let får tilskrevet med-betydningerne i begrebsmodsætningen i øvrigt. Skakspillet er en instruktiv model, der bygger på en ligestillet modstilling mellem sort og hvidt. Klaverets tangenter rummer de to farver. “Sort på hvidt” hentyder oprindelig til skriftens sorte tegn på det hvide papir, men betyder overført også, at noget foreligger som håndfast materiale og bevis.

Se også modsætninger og farver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig