propagandasymboler

Propagandasymboler, bruges for fx at fremhæve kvaliteter ved ens eget system og livssyn og for at fremdrage negative sider ved andre. Det kan fx dreje sig om samfundssystem, politisk holdning, race, religion, køn. Propagandaen kan formidles gennem fx ord og taler, billeder, herunder fx plakater og film, og musik og i nyeste tid også gennem internet. Et væsentligt træk ved den er, at den bruger suggestive og ofte firkantede virkemidler og påstande. Propagandasymboler har nær sammenhæng med politiske ideologiers og nationale symboler samt religionernes symboler. Endvidere kan det siges, at propaganda bruger mange af de virkemidler, der også kendes fra reklamer. Propaganda er velegnet til at skabe fjendebilleder, sætte skel mellem os og dem, at sætte trumf på en krise eller krig.

I særligt grelle tilfælde, fx nazisternes antisemitiske propaganda, kan virkemidlerne gå helt over gevind: Jøder fremstillet som griske undermennesker, rotter osv. Berømte er også nazisternes propagandafilm, især af Leni Riefenstahl. I det overlevende kommunistiske diktatur i Cuba findes den dag i dag en kraftig, antiamerikansk, sovjettidsinspireret propaganda med kæmpemæssige plakater for Che, Den evige revolution, Socialismen eller døden og Castro 80 år mere. Men propaganda findes naturligvis ikke kun i betænkelige regimer og diktaturstater. Den findes “overalt”: i vore skolebøger, aviser og andre medier, og den farver bevidst og ubevidst holdninger og selvopfattelse.

Det har været diskuteret, om kraftig propaganda, især i politisk og religiøs sammenhæng, kunne antage karakter af “hjernevask”, der dog nok mest er en suggestiv metafor.

Se også nationale symboler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig