Hud, symboliserer overfladen og det ydre eller overgangen mellem det indre og det ydre, sjæl og legeme. Huden kan være både skin og skind. Man kan være “hudløs”, dvs. møde tilværelsens udfordringer ærligt og følsomt, med uafskærmet “sjæl”; men “til hudløshed” betyder, at noget forekommer så ofte, at det er blevet trivielt. Hvis noget “kryber ind under huden” betyder det, at det gør et dybt indtryk. “Hud og hår” betyder helt og holdent. At “hudflette” betyder at kritisere, og har baggrund i en straffemetode med pisk, hvor “flette” betyder “flænge”.

Fr. Truffauts film Silkehud, 1964, handler om kærlighed, sensualitet og iagttagelse.

Se også skind, ind og ud, krop, ham og kød.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig