skind

Skind, at bære dyreskind betyder i mange religioner, at man overtager dyrets kraft, som det kendes fx i forbindelse med shamaner og indvielsesriter. Man skifter så at sige ham, som det fx opfattes hos bersærkerne i det gamle Norden. Et særlig berømt skind omtales i den græske myte om Jason og det gyldne skind, skindet fra en magisk vædder. I nogle kulturer, især nordamerikanske indianere, brugtes under krige at skalpere fjender, dvs. fjerne hele skindet eller huden i den øverste del af hovedet og bagefter at udstille dem som trofæer. Hos aztekerne kunne præsterne tage skindet af en netop flået mand på; det foregik ved en forårsfest for livets fornyelse.

Dyrehuder kan forarbejdes til læder og pelse, som ofte konnoterer fornemhed, sensualitet eller maskulinitet. En lang række udtryk bruger skind om mennesket som helhed og om forholdet mellem menneskets ydre og indre, fx “gå ud af sit gode skind”, “klædt af til skindet”, “redde skindet”.

Se også hud, ham og krop.