hekse

Artikelstart

Hekse, personer, især kvinder, der udøver trolddom. I kristendommens periode opfattes hekse som hedenske, seksuelt farlige og udøvende sort magi (at hekse eller forhekse). Baggrunden kan bl.a. være figurer som nordisk religions vølver med deres sejd-riter. På en måde indgår hekse i folketroens store arsenal af overnaturlige væsener, men i perioder har hekse været konkrete kvinder, som man mente var i ledtog med Fanden, havde forbrudt sig mod samfundets kristne normer og skabt ulykker. Barske afstraffelser (brændinger) fandt sted i de såkaldte hekseprocesser i tiden ca. 1400-1800.

I folketroen har man fx en forestilling om, at hekse kan give “hekseskud”, dvs. ødelægge ryggen og personens hele liv, jævnfør også folkevisers beskrivelser af “elverskud” (overført bruges “hekseskud” nu om ondt i ryggen); endvidere at hekse kan samles i forbund, der holder natlig “heksesabbat”, kan flyve og forvandle sig. En rest af troen fejres endnu sankthansaften, hvor heksen på bålet sendes til “Bloksbjerg” på et kosteskaft.

I de sidste ca. 40 år er “heks” i nogen grad blevet et positivt konnoteret ord, i kvindebevægelsen opfattet som en tidlig emancipatorisk kraft i et mandsdomineret samfund, der i virkeligheden frygtede kvindens seksualdrift. Og i de såkaldte neopagane religioner er hekse et tegn på den direkte kontakt med naturens kræfter og en hæderstitel for evnen til at helbrede, bruge naturmedicin (“heksebryg”) og udføre hedenske riter (“Druehyld” mv.). Ordet heks kan dog stadig bruges negativt, fx om en “led kælling” eller “furie”. I overført betydning bruges fx “at hekse” om at være meget behændig, “heksehyl” om en type fyrværkeri (egentlig om hekses hylen, når de fløj på kosteskaftet) og “heksejagt” om at forfølge en syndebuk.

Se også trolde, overnaturlige væsener, sagnfolk og kost.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig