Glorie, (af latin gloria “ære”), nimbus (latin “sky”), stråleglans omkring en hellig persons hoved. Den kan være et herskersymbol, et guddommeligt lys, Solens kraft, livskraft, visdom, kundskab, tegn på transcendens. Glorien er et udbredt symbol: Buddha og bodhisattvaer fremstilles med lysskær, Shiva med en flammekrans, Mithras som solgud, Zeus med blå glorie, Apollons tilnavn “Foibos” betyder “den skinnende” osv.

Ganske særlig er glorien dog anvendt i kristendommen, omkring Jesus, Maria, engle og helgener. Den kan have forskellig form: Den cirkelformede findes omkring Maria, engle og helgener, korsglorien og den stråleformede omkring Jesus, den trekantede som symbol for Treenigheden, den firkantede for en stadig levende person.

En aureole er en strålekrans omkring hele personen. Den kan have form som en oval og kaldes så mandorla, det italienske navn på en “mandel”; her er ligheden med de kvindelige kønsdele tydelig. Mandorlaen bruges bl.a. i forbindelse med hellige personers himmelfart.

I overført betydning kan man “pille glorien af en” (kritisere) eller “pudse glorien” (stille i et overdrevent positivt lys). Begge udtryk er materialistiske, opfatter glorien som noget, der kan røres ved, jævnfør at glorien er et så hyppigt billedkunstnerisk motiv fra 400-tallet til op mod vor tid.

Se også lys, aura, Solen og geometriske figurer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig