FAKKEL Fakkeltoget ved Poul Henningsens (PH's) 70 årsdag, 9.9. 1964; foto Erik Gleie. PH blev selv som kulturradikal oplysningsmand og som skaber af PH-lamperne kaldt “Lysmageren”, der også er titlen på Paul Hammerichs bog om ham, 1986.

.

Fakkel, træstav med brændbart materiale. Den bruges symbolsk i fx forbindelse med fakkeltog, hvor en flok mennesker ærer, hylder eller mindes en person eller begivenhed, eller gør opmærksom på en sag. Faklen symboliserer fx frihed og engagement. I forbindelse med olympiske lege løber udvalgte sportsfolk på skift med en fakkel, tændt i den evige ild i alteret i Olympia i Grækenland, til det sted, legene skal afholdes, og legene indvies, ved at faklen tænder væsken i et alterbassin (den olympiske flamme) på hovedstadion.

Se også ild og lys.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig