Entropi, et naturvidenskabeligt begreb, kendt fra termodynamikken; det angiver graden af uorden i et system. I den såkaldte 2. lov opfattes varmen i et lukket system – som fx universet – som stadigt stigende, irreversibelt. Denne uhyggelige tese har haft betydning for de mere dystopiske sider i fiktive skildringer af fremtiden, ikke mindst i de eksperimenterende dele af science fiction, fx Pamela Zolines fortælling “Universets varmedød”, 1967. I disse tekster er den stigende varme et undergangssymbol; det er tankevækkende, at det også er tilfældet i virkeligheden. Også i dansk litteratur har begrebet været brugt, fx i Per Kirkebys I ørkenen møder Maigret entropien, 1968, og i kritiske tekster af Hans-Jørgen Nielsen.

Se også utopi, apokalypse og dommedag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig