Thanatos, (græsk “død”), i græsk mytologi en abstrakt personifikation af døden. Ligesom sin bror Hypnos, Søvnen, er Thanatos et bevinget væsen. Han bærer døde mennesker bort. I den europæiske forestillingsverden er Døden oftest en mand.

I Freuds psykoanalyse skelnes mellem thanatos, dødsdrifterne, og eros, livsdrifterne. Thanatos repræsenterer regression, aggression og ødelæggelse af liv. I menneskets sjæleliv og i livet som sådant veksler de to drifter eller instinkter med hinanden. Et eksempel på dette vekselspil er søvnen, som både er en lille død og en revitalisering. Hos Freud kædes thanatos sammen med det uorganiske stofs konstans; vi skal igen blive uorganisk stof, og hele livsverdenen vil engang gå under. Livet er, for Freud, en omvej til døden.

Se også døden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig