Rødhætte, figuren stammer fra et eventyr hos både Perrault og Grimm, en lille pige, der har fået en rød hætte af sin bedstemor. Hun skal bringe sin bedstemor kage og vin, og må gennem skoven for at komme til hende; hun møder ulven undervejs, og den narrer hende, æder bedstemor og Rødhætte, før en jæger (hos Grimm) dræber den. Det er fortællingen om den lille, uskyldige pige, der møder den store, stygge ulv. Hun møder den vilde natur, skoven, og vildskab, brutalitet og døden i ulvens skikkelse. Den røde hætte kan være symbolet på barnlig uskyld – eller måske snarere på kvindelig skønhed og begyndende seksualitet.

Se også ulv, skov og vild og tam.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig