Føniksfuglen, fabelfugl med rødder tilbage i egyptisk solkult i Heliopolis; den symboliserede den evigt opgående og nedgående sols cyklus. I det gamle Grækenland opstod den forestilling, at der kun var én Føniks, med guld- og purpurfjer (græsk phoinix betyder “purpur”) og ørnestørrelse; den dør 500 år gammel eller endnu ældre i sin vellugtende rede; reden og den selv går til i flammer, men fuglen genopstår tre dage senere ny og ung af asken. Denne evne gjorde, at den i kristendommen, med særlig styrke i middelalderen, blev tolket som et symbol for Kristus og for opstandelsen. “Skulle menneskene vel kunne gå til grunde, når Arabiens fugle er visse på opstandelsen”, skrev kirkefaderen Tertullian ca. år 200. Det fortælles, at fuglen lever evigt, fordi den som det eneste dyr ikke lod sig friste til at spise af Kundskabens Træ i Edens Have. Føniks spiller også en rolle i alkymiens symbolik, som et af de fire elementer (ilden) og som et symbol på forvandlingsprocessen på vej mod de vises sten.

I Kina opfattes en noget lignende fabelfugl, Feng-huang, som bestående af lige dele yin og yang og symboliserende hele kosmos, og den er – som i det gamle Rom – et kejsersymbol. “At genopstå som Fugl Føniks af asken” er i dag et bevinget (!) udtryk for, at noget genopstår efter nederlag eller ødelæggelse. Den er Sorø Akademis skolevåben, bl.a. på elevernes uniformsjakker. I perioder er den indgået i Grækenlands statsvåben. Dens sammenhæng med ilden har gjort den til et oplagt navn på alverdens brandforsikringsselskaber (Phoenix). Føniks er også et stjernebillede.

Se også aske, ild og salamander.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig