ALKYMI Pieter Brueghel den ældres stik “Alkymisten” fra 1558 med mange levendegørende og særdeles folkelige detaljer.

.

Alkymi, (af arabisk: al (den bestemte artikel) og græsk: chymeia: kemi, dvs. kemien), den kemiske videnskab fra ca. 800-1700. Den bygger på den spekulative lære om de fire elementer (jord, ild, luft, vand) og forsøget på ud af dem at danne et grundelement, materia prima (“de vises sten”, jævnfør også udtrykket “quinta essentia”, kvintessensen, egl. “den femte essens”) ved hjælp af astrologi (stjerner), okkultisme og eksperimenter. Derudaf skulle man kunne danne guld af de uædle metaller, som skulle sikre udødelighed og åndelig perfektion. Derfor kaldes alkymi ofte “guldmageri”.

Den middelalderlige europæiske alkymi har flere rødder: hovedinspirationen er fra det gamle Grækenland (der var inspireret af en egyptisk form) fra 300-t. f.Kr., men formidlet af araberne fra Sydeuropa; araberne havde så igen lært af kinesisk daoisme, som meget tidligt havde udviklet en særlig gren af alkymistisk videnskab. Det sprogblandede navn “alkymi” viser noget om inspirationen.

Også “moderne” videnskabsmænd som danske Tycho Brahe, engelske Isaac Newton og ikke mindst C.G. Jung var optaget af alkymi; Jung skrev således en bog om forholdet mellem alkymi og psykologi (1944), hvor han mente at kunne påvise sammenhæng mellem sjælelige fænomener og kemiske processer. Alkymi har endvidere inspireret bl.a. rosenkreuzere og frimurere (se ordener og loger) og den teosofiske tradition, fx i en række symboler og alkymistiske billedmotiver (forskellige metaller, geometriske figurer, astrologiske tegn, forskellige dyr). Som det kendes fra andre esoteriske retninger er der i perioder et hemmeligt indvielsesritual og en gradvis opstigning inden for et hierarkisk system.

Middelalderens Faust er den litterære prototype på en alkymist: vismanden med sine kolber i sit laboratorium, ofte farlig, dæmonisk og bindegal. Den svenske forfatter August Strindberg var i en periode i 1890'erne optaget af alkymi og eksperimenterede direkte med “guldmageri”; han kaldte sig i 1895 “poesikemiker”. Ordalkymist er også den brasilianske forfatter Paulo Coelho i romanen Alkymisten, 1988, en mytisk-psykisk beskrivelse af en ung mands rejse efter en skat i Sahara. I første bind af J.K. Rowlings Harry Potter-serie, Harry Potter og De Vises Sten, 1997, udnyttes alkymiens sfære.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig