Western, denne filmgenre rummer et antal typer og stereotyper og faste situationer af symbolsk art: Det drejer sig om den hvide mands erobring af og bosættelse i USAs Vesten, truet af indianere og lovløshed og interne konflikter. Blandt de faste typer er cowboys, gunmen, drukkenbolte og godtfolk, fx nybyggere på prærien og handelsfolk i byen. Sammenstød med indianere, overfald fra eller på dem, den store forfølgelse i rasende tempo i den faldefærdige vogn, dueller i byens hovedgade, druk og hor i saloonen, hesten der bindes udenfor. En drøm om, at det skal lykkes at etablere et nyt liv og en samfundsstruktur og en vis romantisering af livsformen og heltetypen er karakteristisk. Det storladne, støvede landskab, som “John Wayne” rider igennem, krydsende en flod, skosende sin unge fløs af en ledsager. Der er aldrig langt til whiskyen eller til revolveren i bæltet eller til sheriffens fængsel. Scenerne antager mytisk karakter eller låner af myten om nybyggertiden, the selfmade man, the tough guy.

Se også indianer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig