Vismand, ordet associerer en gammel, hvidhåret og -skægget mand med blikket rettet indad eller ud mod det fjerne, mod store syner og tanker. En patriark, en profet, en seer, en shaman. Børn og barnlige sjæle har ofte en gudsforestilling, der er en potenseret vismand. Den antikke personifikation af visdom er dog en kvindefigur, Prudentia (eller Sapientia), der tilhører kardinaldyderne, og Sophia, men den vise (græsk: sophos) er også en mand, hvis idealfigur især er Sokrates, og som specielt hører den filosofiske retning stoicismen til. Også den antikke gudinde Athene / Minerva kan symbolisere visdom; hun har som attributter bl.a. en bog og en ugle; uglen er et hyppigt brugt symbol på visdom.

I dansk sammenhæng kan Grundtvig kaldes en vismand af den religiøse, seeragtige type og Villy Sørensen en vismand af den klassisk-humanistiske type. En vismand af den østerlandske, meditationsprægede type er fx tennisspilleren og jazzmanden Torben Ulrich.

I religioner kan vismanden institutionaliseres, som en der regnes for særlig indsigtsfuld, i direkte kontakt med de guddommelige kræfter, fx som shaman. Men også en person, der har indsigt i den hellige skrift, kan kaldes en vismand, fx den skriftkloge i den jødiske tradition. I den nordiske gudekreds er Odin prototypen på en vismand, i udseendet og med forstand på alskens esoteriske sager. Som hjælpere har han bl.a. Mimer (et hoved uden krop, dvs. rent intellekt) og en død vølve, han vækker til live. I eddadigtet “Hávamál” fortæller Odin om sine indvielser og giver gode råd af ordsprogsagtig karakter i hverdagssituationer. Det kan minde om sider af den bibelske visdomslitteratur, fx “Jobs Bog”, “Prædikerens Bog”, “Ordsprogenes Bog” og den apokryfe “Visdommens Bog”. I den sidste er der bl.a. lovprisninger af Visdommen; flere af disse bøger tillægges kong Salomo pga. traditionen om hans særlige visdom (fx var det ham, der afsagde en “salomonisk dom”, da to kvinder begge gjorde krav på, at et barn var deres, 1. Kongebog 3, 16ff). Også andre religioner har tekster af visdomslitterær karakter og skikkelser, hvis livsvisdom er evident, fx kan nævnes Buddha, Kong Fuzi og Zhuang Zi.

Visdom kan kædes sammen med astrologisk og alkymistisk indsigt, fx i forestillingen om de vises sten. De tre vise mænd fra Østerland (også kaldt de hellige tre konger), der optræder ved Jesu fødsel i Matt. 2, er astrologisk kyndige, dvs. de bruger stjernetegn som tolkning. Med et glimt i øjet kaldes medlemmerne af Det Økonomiske Råds formandskab i Danmark vismænd og formanden overvismand. Deres visdomsord står til troende. Ironi er der vel også i begrebet “visdomstand”, om de fire sidste tænder, et menneske får.

Sophia, ugle, Salomo, Odin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig