vin

Vin, symboliserer bl.a. glæde, frelse, frugtbarhed, forvandling, åndelig styrke og fornyelse. En række guder er knyttet sammen med den berusende drik, og i mange kulturer bruges vin som ekstase-fremkaldende middel i riter. I Middelhavsområdet har vinen også været forbundet med livet efter døden, som det ses i de såkaldte libations-riter, hvor vin hældes på jorden for de døde. Den antikke gud Dionysos / Bacchus er om nogen vinens og ekstasens gud, dyrket i natlige orgier, de såkaldte dionysier eller bacchanalier. Overraskende nok hører også nordiske Odin til vinguderne; det fremgår, at han udelukkende lever af vin, mens han overlader de mindre fornemme drikke til de øvrige guder og helte.

Mens vindrikning er forbudt i islam og i nogle kristne kredse, spiller vin en markant – også symbolsk – rolle – i jødedom og kristendom. Den jødiske løvhyttefest er oprindelig en frugtbarhedsfest for årets vinhøst. Ved jødiske festmåltider bruges velsignet vin rituelt; Jesus går med nadveren ind i denne tradition og fornyer den, idet vinen identificeres med hans blod. Vingården kan i GT bruges som billede på Israel, fx Esajas 5, 1-7, og Jesus overtager og fornyer igen symbolikken i flere lignelser, fx Matt. 20,1ff og 21, 38ff. I fortællingen om brylluppet i Kana forvandler Jesus vand til vin “som begyndelsen på sine tegn”, Johs. ev. 2, 1-11. Endelig kalder Jesus sig i Johs. 15, 1 “Det Sande Vintræ” som symbol på samhørighed med disciplene, der kaldes “grenene”, mens Gud kaldes “Vingårdsmanden”.

“In vino veritas” (sandheden findes i vinen) hedder 1. del af Søren Kierkegaards Stadier paa Livets Vei, 1845, hvor en flok æstetikere under et drikkegilde i en nordsjællandsk skov diskuterer kvindens og forelskelsens væsen, som en parallel til det klassiske drikkelag, Symposion, skildret af Platon. Symposiske situationer beskrives talrige gange i litteraturen, særlig fremragende i en række af C.M. Bellmans viser, der forener det klassiske og det samtidige, farver kroscener med bakkantisk symbolik og allegori.

Ikke kun Odin skiller sig ud i forhold til de andre øllarmende guder: Også i dansk (drikke)kultur har vinen indtil de seneste generationer været forbeholdt de såkaldt bedre lag og været en sjældenhed i almuen, undtagen i nadveren, der næppe var Grand Cru.

Se også nydelses- og rusmidler, mad og drikke og nadver.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig