vartegn

Vartegn, et kendetegn eller symbol i form af fx en bygning eller et monument, der gør et sted eller en begivenhed genkendelig(t). Fx er Eiffeltårnet symbol for Paris, Utzons Opera for Sydney, domkirkespirene for Roskilde. Første led i ordet, “var-”, betyder “opmærksomhed”. Tidligere blev vartegn også brugt om advarsel, fx et fyrtårn, bredt nærmest i betydningen symbol, fx “Storken var H.C. Andersens Vartegn”, og i betydningen jærtegn eller varsel, dvs. om overnaturlige tegn og forudsigelser, spådom.

Se også spådom.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig