Under, mirakel, troen på og beskrivelser af overnaturlige begivenheder findes i vel alle religioner og er udbredt i folketro. Både under og det latinske ord miraculum betyder det, man undrer sig over, dvs. det, der går ud over naturens almindelige grænser, naturlovene, fx pludselig sygdomshelbredelse, at kunne gå på vandet, at uddrive onde ånder, shamaners hele virke. Ofte er undere beskrevet i legendegenren, fx findes der legender om underfulde begivenheder i Buddhas og Muhammeds liv og om en lang række helgener. Tro på mirakler af den mere bastante art tages der afstand fra i centrale dele af fx kristendommen, islam og buddhismen. De mange undere, Jesus udførte, tolkes som tegn eller symboler på troens kraft og på Gudsrigets komme. I den folkelige understrøm – og i fx katolicismen både bredt og højt – er troen på mirakler og undere et væsentligt element.

Valfartssteder verden over er ofte oprettet i forbindelse med en oprindelig underfuld begivenhed, som så gentages for stadig nye pilgrimme, fx som en helbredende kilde. Karismatiske bevægelser som fx mange afro-amerikanske religioner og den kristne pinsebevægelse lægger stor vægt på undere her og nu, fx ved ekstaser. Pinsebevægelsens grundfortælling er pinseunderet, som det berettes i Apost. Gern. 2, hvor mirakuløse begivenheder førte til en ny religions tilblivelse.

Lidt polemisk kan det hævdes, at alle disse undere er i småtingsafdelingen i forhold til det oprindelige største under: at noget er til, at verden findes i al sin mangfoldighed, og at det er til at frydes over – og undres over.

Litt.: Mirakler, red. B. Haahr Callesen m.fl., 2008.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig