Topos, topik, topos er det græske ord for “sted”, flertal topoi. Topologi betyder læren om sted og bruges bl.a. om ledfølgen i sætninger, dvs. som grammatisk begreb, og topografi betyder landskabsbeskrivelse. Topos kendes som retorisk begreb, og topik er læren om topoi. I symbolsk sammenhæng er det vigtigste ved begrebet, at det kan bruges om et samfunds fællesbegreber, en slags klicheer eller talemåder, et fælles varelager af udtryk, et arsenal for digtere og talere. En række af disse topoi er overtaget fra antikken eller middelalderen, fx forestillingen om naturen som en bog, verden som en scene, livet som en sejlads, den tabte guldalder, at anråbe muserne, “jeg er ikke taler”-klicheen, carpe diem, “den rosenfingrede dagning” (Homer), jomfruen med de liljehvide arme, troubadouren under vinduet, eller at lade en handling udspille sig i en idyllisk hyrdescene. Sådanne topoi ses hos nordiske digtere som fx Ambrosius Stub, C.M. Bellman og Frank Jæger, der netop skriver antikiserende.

Se også emblem, utopi og steder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig