tobak

Tobak, de forskellige former for nydelse af tobak har forskellig symbolik. Piben er den langsomme eftertankes form: det diskuterende studenterselskab, Niels Bohr der hele tiden forsøger at tænde piben, men for hvem det aldrig lykkes, fordi han er fordybet i svære spørgsmål. Cigaren forbindes med herreværelset og en cognac efter en solid middag, med machokulturen og revolutionsånden i Castros og Che Guevaras skikkelser, med evig damp på havaneseren. I ceruttens noget mindre udgave – og mindre falliske – kan også mandhaftige eller kønsrollebevidste kvinder være med: typen er her blåstrømpen Thit Jensen; at ryge på gaden – og især da cigar og pibe – anses for mandens domæne, og når kvinder gør det, bryder de tabuer, som det fx sås i ungdomsoprøret omkring 1968. Cigaretten er modernitetens, det hastige bylivs, den stressede livsforms symbol. Cigarettens typiske repræsentant er filmstjernen Humphrey Bogart, cool og hårdkogt, altid med cigaretten siddende i mundvigen og et sammenknebet øje; og den forførende tobaksarbejderske fra Sevilla, Carmen, en figur i G. Bizets opera Carmen, 1875 – i operaen er der ligefrem en lovsang, der forbinder røgens eufori og opadstigende spiralbevægelse med forførelse og elskov; og den ensomme cowboy, ridende ud over prærien, i cigaretmærket Marlboros version.

I det hele taget lægger tobaksproducenterne vægt på symbolske navne – og med prestige – på deres varer: Prince, King's osv. Et par danske litterære eksempler kan belyse de forskellige facetter af tobaksnydelsen. En essaysamling af Jacob Paludan hedder Røgringe, 1959, og Paludan har redigeret to bøger om “De gode glæder”, 1956-57, hvor den tænksomme cigar- og piberygning får sin pris i essays af Per Lange og H.C. Branner. Et helt andet tonefald, den hektiske modernitets, mødes i Morten Nielsens digt “Vi sender Dansemusik om natten” med udsagn som: “Jeg er Cigarettens Glød”, der er “haard og hed og stum”.

“Tobak dræber”, skal der i vore dage stå på tobakspakninger. Det er hverken symbolsk eller metaforisk, men den skinbarlige sandhed. Med den viden kan det synes dobbeltmoralsk eller umoralsk stadig at producere den og skabe myter om toughness, velvære osv.

Se også nydelses- og rusmidler og røg.