stupa

Stupa. Parti fra det vældige stupakompleks i Borobudur på Java; ca. 800 e.Kr.

.

STUPA Borobudur, det gigantiske buddhistiske tempel på Java, Indonesien. Java er i dag næsten 100% muslimsk, men mange indonesiske muslimer besøger også området.

.

Artikelstart

Stupa, pagode, en buddhistisk helligdom i form af et oftest halvkugleformet mindesmærke med relikvie af Buddha eller andre. Bygningen, der typisk er i en række trin, symboliserer oplysningens vej til nirvana. Buddhister går ofte rundt om stupaerne, reciterende sutra-tekster. Ved fx at bestige det vældige tempelkompleks Borobudur på Java går den besøgende selv oplysningens vej, enten langsomt, ved at gå rundt om hver etage, eller hurtigt, ved at gå direkte mod toppen. Betegnelsen pagode bruges især om de fleretagede tårne i Kina, Korea og Japan. Det Kinesiske Tårn i Tivoli, Kbh., er en pagode, men uden religiøs funktion, snarest påvirket af traditioner fra kinesisk og senere europæisk havekunst.

Se også helligdom og kuppel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig