Struds, den store fugl, der ikke kan flyve, men løbe hurtigt, er kendt i talemåden: stikke hovedet i busken (som strudsen), der betyder at være for fej til at tage stilling til en sag; talemådens betydning genkendes i udtrykket “strudsepolitik”. Strudsen forbindes endvidere med blindhed og hykleri. At den ikke kan flyve, har fået nogle folkeslag til at opfatte den som en blanding af fugl og pattedyr; på græsk blev den kaldt kamelstruds. Det store strudseæg har der også været mærkelige forestillinger om, fx har æg været ophængt i ortodokse kirker som opstandelsessymbol, og man har troet, at strudsen lod Solen udruge ægget. Strudsefjer har været værdighedstegn og i det gamle Egypten attribut for guderne Osiris og Ma'at som symbol for retfærdighed, når de døde skulle dømmes. Strudsen opfattes som altædende og grådig; derfor er en “strudsemave” et udtryk for at kunne tåle at spise og fordøje alt, også hårde ting.

I forbindelse med finanskrisen tegnede Per Marquard Otzen i Politiken 11.10.08. en forpjusket udgave af symbolet på USA, ørnen, der tilmed forvandlede sig til en struds, med hovedet dybt nede i ørkensand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig