slagtning

Artikelstart

Slagtning, foregår inden for jødedommen og islam efter rituelle forskrifter. I begge tilfælde skæres dyrets halspulsåre over, så blodet kan løbe fra kroppen. Metoden hedder på hebraisk she-hitah, heraf ordet schæchtning som det danske ord for rituel slagtning. På arabisk kaldes metoden halal, dvs. tilladt. Forskrifterne hænger dels sammen med fortolkningen af blod som livsprincip, dels med spiseregler i øvrigt inden for religionerne, mad og drikke. Det debatteres til stadighed i Danmark, om schæchtning er en human aflivelsesmetode, eller om man tager for vidtgående hensyn til religiøs praksis.

Slagtning på landet i gamle dage har for mange børn været en slags indvielse til livets og dødens barske sider: Svinenes høje hyl, høns der stadig løb rundt skønt uden hoved, blodet der flød, de dampende indvolde, hæslige og farvestrålende. Særlig sansemættet skildres en sådan slagtning af Hans-Jørgen Nielsen i essayet “Den dødsens kvalme”, 1979, hvor han som dreng på besøg på en gård også ræddes ved, at døden vil overgå ham selv: “Hvad der kan ske med grisene, kan også ske for mig. Sanseløs af angst og kvalme oplever jeg mig selv som dødeligt kød, spiseligt kød, mad, blodpølse dryppende af sirup.” Billeder han bærer på i årevis, som natlige mareridt og også i vågen tilstand. Også Günter Grass har, i Når løget skrælles, 2006, sansestærke skildringer af svineslagtning.

Bjørn Nørgaards happening, “Hesteofring”, 30.1.1970, på en mark i Horns Herred, med efterfølgende partering af hesten, var et kunstværk med rituelle og politiske undertoner: Handlingen mimede rituelle hesteslagtninger i det gamle Norden, men var samtidig en protest mod Vietnamkrigen – og kom i den offentlige bevidsthed måske nok så meget til at handle om dyremishandling.

At være slagter konnoterer professionel kunnen som en slags parallel til den hvidkitlede (i dag grønne) kirurg. I religiøs sammenhæng kan slagteren have en rituel position. I nogle kulturer, fx indiske og japanske, kan slagterfaget markere en socialt belastende omgang med det urene og tabuerede: blod og død. I overført betydning kan “slagte” betyde en brutal behandling eller massakre: “han slagtede sine elever til eksamen”, “de nedslagtede hele landsbyen”.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig