skytsånd

Skytsånd, udbredt forestilling i religioner og folketro om en hjælpende, beskyttende og værnende ånd, for den enkelte, for en familie, et hus, en by, et land. Der kan være tale om en ånd, der nærmest som en dobbeltgænger følger det enkelte menneske og repræsenterer dets personlighed, ofte i dyreskikkelse; eksempler er troen på genier (ental genius) i det gamle Rom, på fylgjer, følgeånder, i det gamle Norden, og på skytsengle i katolicisme og senjødedom. Eller en families eller husstands ånder, som det fx ses i de romerske larer – og delvist i de nordiske nisser eller gårdboer; hver romersk familie havde sin lar familiaris, knyttet til familiens arne. Eller for et helt land, som det kendes i den katolske kirkes skytshelgener, fx Jeanne d'Arc for Frankrig, og også i den senere udvikling af genius-ånden, hvor den kunne dække den romerske kejser eller hele det romerske folk.

I folketraditionen har forestillingen om (den gode) fe tilsvarende funktion. “Fe” og “skytsengel” kan også bruges bredere og uden religiøs kontekst om at være tilsmilet af held og beskyttelse.

Se også overnaturlige væsener, vætter, engle, ånd, nisse og helgen.