Skarabæ, den såkaldte pillebille Scarabæus sacer var et helligt dyr i oldtidens Egypten. Skarabæen lever af dyregødning og triller kugler af den til opbevaring i underjordiske forrådskamre. Denne Livsform blev tolket som verdens skabelse og genskabelse, som Solens (modsatte) gang over himlen, som selvavling og dermed som opstandelsessymbol. Skarabæfigurer blev derfor brugt som segl og amulet, fx på fingerringe. Som hjerteskarabæer blev stenamuletter lagt på det udtagne hjerte ved mumificering, forsynet med korte religiøse tekster. Fra Egypten bredte helliggørelsen af skarabæen sig til oldtidens Middelhavsområde, fx hos grækerne og etruskerne. Også i den tidlige kristne periode optræder den som opstandelsessymbol. I vore dages egyptiske turistindustri er små stenskarabæer en udbredt souvenir.