Sindbillede, ældre dansk ord, der betyder symbol. Det bruges bl.a. af N.F.S. Grundtvig i undertitlen til Nordens Mythologi, 1832, hvor “Sindbilled-Sprog” betyder det symbolske plan i mytologien; “sindbillederne” i myterne vil sige, at myterne også er udtryk for og profetier om kræfter og modsætninger i både det enkelte menneskes liv, i det danske eller nordiske folks liv og i hele verdenshistoriens gang. “Sind” betyder i denne sammenhæng “sans” eller “mening”; fx kan “Evighedens Sindbillede” være en slange, der bider sig i halen. Der ligger en vis purisme i at bruge ordet, som således findes bl.a. hos Grundtvig og Georg Brandes.