reklamer

Reklamer, benytter sig af en lang række symboler til at danne overbevisning og købetrang. De kan være direkte, fx med brug af nøgenhed, eller indirekte, fx med brug af mytologiske eller dybdepsykologiske elementer. Blandt de symbolske træk fokuseres der især på ungdom, skønhed, seksualitet, rigdom, velvære og paradisisk lykke. Personer på reklamer kan være skildret som evige, skønne guder og gudinder fra Olympen. Seksualitet, både feminin og maskulin, er et absolut hovedtræk, ofte dækket ind med halvskjult fallossymbolik, flasker og store is, eller med fokus på kvindens ynder og kønsdele. Ligesom der er foretaget valg med hensyn til alder og udseende, er miljøet også væsentligt: en scene der viser rigdom, velvære og lykke, når man bruger et bestemt mærke, over for den ildelugtende, ensomme og fattige livsform. Ofte bruges der “tricks”, fx at lade en hvidkitlet “fagmand” udtale sig begejstret, gerne med brug af en del uforståelige, men overbevisende fagord. Reklamesproget benytter sig af fx slogans, bogstavrim, lyriske sekvenser, udråbs- og bydeord. En del reklamer opnår at blive folkekære, så man citerer dem eller mimer dem. Men mange irriteres over dem, ikke mindst de evindelige blokke på de fleste tv-kanaler. De indtager også grønsværen mere og mere: til et sekund før dommeren fløjter en kamp i gang, som tilplastringer på spillerdragter og på håndboldhallens gulv, som en del af tennisbanens net, som sponsorråb når en spiller har scoret. Det virker ejendommeligt dobbeltmoralsk, når TV2 tidligere triumferende annoncerede: “Nu kommer en god film uden afbrydelser”, som om det ikke var en selvfølge; men her var man altså – for en tid – en anelse finere i kanten end de “tumpekanaler”, der drysser reklameblokke ind i selv spillefilm.

Reklamer skaber nøje manipulere(n)de drømmeverdener af symbolspillene.

Reklamer kan være enkelte billeder eller tekster i aviser og på plakater, eller serier, eller de kan være fortløbende sekvenser, sketches eller videoklipsagtige fortællinger på film og tv. De kan være humoristiske, vilde og gakkede, men næppe banebrydende i æstetisk henseende. Reklamer bruges ikke blot til varer, men også fx til politiske formål. Der er glidende overgange mellem reklamer og propaganda.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig