palme

Palme, symboliserer bl.a. sejr, berømmelse, langt liv og udødelighed. Palmen er knyttet sammen med Solen, fx er den i det gamle Egypten solguden Res hellige træ; grene blev lagt på de dødes kister.

Ganske særlig er palmen forbundet med palmesøndag, søndagen før påske, den dag, hvor Jesus ifølge bl.a. Johs. 12, 12-19 drog ind i Jerusalem og mødtes af folk med palmegrene i hænderne; de bredte dem ud foran ham og hyldede ham som konge. Scenen tolkes – som altid – som opfyldelsen af en profeti fra GT. I GT kan palmen og grenene bl.a. bruges om den retfærdige (“Den retfærdige skyder op som palmen”, Salme 92, 13), om fromhed og om den elskede. Ifølge 1. Kongebog 6, 29ff var der “palmetter” blandt udsmykningerne i Salomos Tempel, måske et livstræssymbol.

I den tidlige kristendom bruges palmegrene som symbol på martyrernes sejr over døden, måske et symbol overtaget fra romerne, der brugte palmegrene som symbol i triumftog og for sejrsgudinden Victoria. Engelsksprogede pilgrimme kunne kaldes “palmers”, fordi de under deres rejse til Det Hellige Land brugte palmegrene som attribut; en pilgrimsstav kunne også på de nordiske sprog kaldes en palmerstav.

I det fjerne Østen kan palmeblade bruges som skrivemateriale, fx er en række af buddhismens kanoniske skrifter overleveret på palmeblade.

I vore dage er palmen blevet et symbol på den paradisiske dvaletilstand i “Bounty-land”, en fjern tropeø, hvor kokosnøddens mælk, palmevin og stærkere sager lifliggør tilværelsen. I de mellemøstlige lande, som den gamle symbolik især er knyttet sammen med, var der tale om daddelpalmer, hvis frugter var – og er – en vigtig ingrediens i deres føde.