nød

Nød, hasselnødden og valnødden symboliserer bl.a. frugtbarhed, graviditet, hemmelighed og hårdhed. I det gamle Rom gav man nygifte nødder eller kastede nødder efter dem (jævnfør riskorn i vore dage). Augustin brugte den tredelte valnød med den grønne skal, den brune skal og kernen i midten som billede på hhv. Kristi kød, korstræet og Kristi guddommelige natur. I nordeuropæisk tradition var et år med mange nødder tegn på mange børn (“mange nødder, mange drengebørn”), og nødder var afværgemiddel mod ondt og mod trylleri, men kunne også optræde som djævelens instrument. I et lille norsk folkeventyr, “Gutten og Fanden” (Asbjørnsen og Moe, 1842-43), får Gutten Fanden til at gemme sig i en nøds ormehul, hvorefter nødden slås i stykker af en smeds storslegge (hammer).

Den hårde skal har ført til udtrykket “en hård nød at knække”. Nødden kan også betyde hovedet: “et gok i nødden”. I et haikudigt af Ivan Malinovski, 1965, sammenlignes valnødden med en hjerne (og Jorden?): “Se valnøddens lille hjerne / og skån i det mindste den”.