Myrte, den stedsegrønne plante fra Middelhavsområdet symboliserer som kranse og buketter kærlighed og bryllup, fred og sejr. Myrtekranse blev i antikken brugt til bruden og var især forbundet med kærlighedsgudinden Afrodite (Venus). Myrten er også omtalt i GT. Hos mandæerne var myrten et livssymbol, og kransen blev brugt i en stribe ritualer, også af præsterne. Også i Danmark i nutiden bruges den som udsmykning ved bryllupper, som symbol på uskyld.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.