muser

MUSER Lyrespillende muse på græsk vasemaleri fra 370-360 f.Kr.

.

Muser, i græsk mytologi de ni gudinder for kunst og videnskab: Klio (Clio) for historieskrivningen, Euterpe for fløjtespil og lyrik, Thalia for komedien, Melpomene for tragedien, Terpsicore for dansen, Erato for kærlighedsdigtningen, Polyhymnia for hymnedigtningen, Urania for astronomien og Kalliope for den episke digtning. De er døtre af Zeus og Mnemosyne, erindringens gudinde, og de anføres af Apollon med tilnavnet Musagetes, “musernes fører”. Næsten alle muser har et musikinstrument som attribut, men der kan også være tale om fx en bog eller en maske. I den græske antik er de at opfatte som et kollektiv for inspiration, erindring og alvidenhed; individualiseringen finder først senere sted. Klassiske digtere, fx Homer, kan indlede deres digtning med at påkalde muserne.

At “dyrke muserne” betyder især at digte og kan anvendes abstrakt. Men ordet muse anvendes i dag om en mandlig kunstners, især digters, inspirerende kvinde. Man kan fx kalde Johannes Ewalds Arendse for en muse eller en stribe kvinder for digteren Jens August Schades. “Musisk” bruges bl.a. om at være kunstnerisk eller kunstbegavet. Ordet “museum” kommer af græsk “museion”, dvs. musernes helligdom, et sted der er viet til muserne, og ordet “musik” betyder oprindelig “musernes (kunst)”.

Se også Pegasus og musik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig