Mistelten, den stedsegrønne snylteplante har flere centrale symbolfunktioner. Dels optræder den i den nordiske myte om Balders død; her forsøger Balders mor, Frigg, at hindre sin søns død ved at tage alle ting i ed på, at de ikke vil skade ham, men misteltenen aflægger ikke ed, og Loke lokker sin blinde bror Høder til at bruge en mistelten som pil mod Balder, der rammes af den og dør. Dels er det i forbindelse med juleskikke tilladt for enhver mand, der møder en kvinde under en mistelten, at kysse hende. Måske er det også en mistelten, der i den antikke tradition, ifølge Vergils Æneide, kan åbne døren til dødsriget for helten Æneas. Den “gyldne bue”, et magisk livs- og genopstandelsessymbol, er i keltisk religion en mistelten. Misteltenen ses altså forbundet med livskraft, helbredelse og frugtbarhed, jævnfør det stedsegrønne, og med død og tabubrud. Den er det ubegrænsedes og frigjortes symbol, en kaotisk sfære hvor alt er tilladt, og hvor både sorg og glæde kan ramme.