lund

Lund, en lille skov, der i det førkristne Norden bl.a. kan have været brugt som plads for riter, fx ofringer, og derfor opfattet som hellig. I et eddadigt om Frejs og Gerds elskov er mødestedet for deres hellige bryllup netop Barre, den hellige lund “med den lune luftning”. Også i fx antikken var der hellige lunde, fx i Epiros for Zeus og i Aricia ved Nemisøen (ved Rom) for Diana. En række af Oehlenschlägers nordiske digte har en lund som scene for elskov eller for offer, også af mennesker. Også i nyere tid er lunden elskovens sted, fx i visen “Gå med i lunden, / så spidser vi munden / og fløjter den gamle sang om kærlighed”. Talrige skove og landsbyer ender på -lund(e), stednavne der er blandt de ældste i Norden.

Mens den store skov er farlig og dyster, utæmmet natur, er lunden overskuelig og nærmer sig haven i form og symbolik; lunden er det sted, hvor man nok møder naturens overnaturlige kræfter, men afgrænset, stille og indviet.

Se også skov, hellig, frugtbarhed og have.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig