Linje, geometrisk figur, der bl.a. kan symbolisere tiden eller uendeligheden (den lineære virkelighedsopfattelse), grænse, fastlåsning, indespærrethed, måling, transportrute, princip, retning, (slægts)gren, forbindelse. Linje kan anvendes i mange faste udtryk, fx “klare eller rene linjer” (at have talt ud om noget, afklaret), “store linjer” (i grove træk), “retlin(j)et” (stabil karakter). Linjen kan også bruges om fx (livets) vej eller sti; en lodret linje symboliserer det åndelige og verdensaksen, og en vandret det jordiske og timelige.

Hans-Jørgen Nielsen omtaler i “Information” 27.4.68 to kunstneriske eksperimenter med linjer: en udstilling af Hundertwasser og Bazon Brock af én lang linje snirklende sig rundt på gulv, væg og loft. Og en “dødslinje” af Sven Dalsgaard, et sort bånd, som følger galleriets vægge hele vejen rundt i en ubrudt kreds – og dunster af tredobbelt salmiakspiritus!

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig