lignelser

Lignelser, metaforfortællinger, hvor et vanskeligt beskriveligt fænomen udfoldes i en historie, der fx handler om konkrete hverdagsting, en høst, en frugt, en vingård, en lampe, et hjerte o. lign. Jesu lignelser i evangelierne er de kendteste; de fortsætter en udbredt fortælleform i jødisk rabbinsk tradition – og kritiserer samtidig en række pointer i fx deres frelsesopfattelse. Jesu lignelser belyser Guds Rige som næstekærlighedens og tilgivelsens sted, fx i lignelsen om den fortabte søn, der frelses, eller eksempelfortællingen om den barmhjertige samaritaner, der er den, der hjælper en overfaldet mand. Tilsvarende findes der i den buddhistiske kanon en række fortællinger, hvor Buddha bruger lignelsen til at belyse vejen til nirvana; og i hinduistiske tekster lignelser, der belyser vanskelige filosofiske spørgsmål, fx om sammenhængen mellem atman og brahman.

Hvis der er tale om en fortælling, hvor hvert enkelt træk opfattes som symboler for en anden virkelighed, har vi allegorien; og en – ofte meget håndfast – fortolkning af en billedfortælling led for led, og ikke blot af dens centrale pointe, kaldes en allegorisk fortolkning eller en allegorese. Tit vil denne type fortolkning øve vold på lignelsens budskab, der centralt drejer sig om gennem fortællingens poesi at komme til indsigt, at en prås går op for en: Ja, men det er jo sådan det er.

Se også allegori.