lanse

Lanse, det spydlignende våben får symbolværdi af meget forskellig art gennem to situationer: dels er lansen forbundet med det våben, som en romersk soldat stak Jesus med i siden, da han hang på korset (Johs. 19, 34) og dermed med lidelsen og martyriet og den hellige gral; dels med Sankt Mikael eller Sankt Georg (eller Jørgen), der dræbte en drage med sin lanse, og dermed med tapperhed og frelse. Forbindelsen til gralen dannes i en legende, der lader den romerske soldat hedde Longinus og blive skytshelgen for byen Mantua, da han vendte tilbage til den med dråber af det hellige blod fra Jesu sår. Lansen blev brugt af rytteriet og kunne udstyres med en vimpel, der angav tilhørsforhold eller nationalitet. Som det gælder en række våben, er dens karakter udpræget fallisk. Ved ringridning, der kendes som konkurrence fra middelalderen og fremefter, anvender rytteren en lanse, der skal fange en ophængt ring; i vore dage lever denne tradition især videre i Sønderjylland.

I den japanske shintomytologi bruger guden Izanagi en himmelsk lanse, et “juvelspyd”, da han rører i vandene for at skabe landjorden.

Se også gral, spyd, våben og ring.