kurv

Kurv, bruges symbolsk dels til opbevaring af frugter og æbler, fx den nordiske gudinde Iduns gyldne æbler og de antikke Pomona og Caritas' frugter. Kurven bliver herved knyttet til årstider, frugtbarhed og overflod, jævnfør også forestillingen om overflødighedshornet. I det gamle Grækenland brugtes kurve også i mysterierne, bl.a. som symbol for dionysisk frugtbarhed. Den berømte scene med den tre måneder gamle Moses i sivkurven på Nilens vande symboliserer død og genfødsel og indgang til et skelsættende liv. Fortællingen har paralleller i mange landes sagn, fx i det danske sagn om kong Skjold, der som lille barn kom til det kongeløse Danmark sejlende alene på et skib. Et uhyggeligt græsk sagn handler om en konge i Athen, Erichtonios, der bliver anbragt i en kurv, og som forvandlet til en slange gør tre kongedøtre vanvittige af rædsel, da de trods forbud linder på låget til kurven.

Buddhismens kanoniske skrifter hedder Tripitaka, Trekurven, fordi de er inddelt i tre dele eller “kurve”.

At få eller give afslag på et frieri kaldes at “få” eller “give en kurv”, efter et vandresagn, som bl.a. bruger Vergil som uheldig person i en klassisk frierscene under den elskedes sovekammervindue; afvist hænger frieren til spot og spe i en kurv på husmuren eller falder igennem kurven, som er bundløs. Udtrykket “at være ene hane / høne i kurven” betyder at være eneste mand/ kvinde sammen med en flok af det andet køn.